Nyheder fra Copenhagen Healthtech Cluster - juni 2018
Copenhagen Healthtech Cluster | Har du problemer med at læse mailen, så klik her.
Løsninger fra 'Data Redder Liv' i nyt regeringsudspil om sundhedsdata
Den 8. juni lancerede regeringen det nye sundhedsdataudspil ''Sundhed i fremtiden'', der skal sikre at sundhedsdata bliver anvendt til kvalitetsudvikling og forskning, samtidig med at sikkerheden styrkes. De tre løsningsforslag fra Data Redder Liv-partnerskabet er nævnt som gode eksempler på konkrete initiativer, der skal sikre bedre anvendelse af sundhedsdata.(se s. 30)
Copenhagen Healthtech Cluster havde igen i år fokus på bedre anvendelse af sundhedsdata og til forskel fra tidligere år, mærkede man en stærkt øget interesse og opmærksomhed om dette vigtige emne. Bedre brug af data er nemlig en forudsætning for fremtidens sundhedsvæsen og altafgørende ift. at kunne tilbyde mere personlig behandling. Vi skal finde løsninger til at bruge data bedre!
Læge bekræfter: Datalandkortet vil være en kæmpe hjælp for sundhedsforskere
Yngre Læger har skrevet en artikel om datalandkortet www.danishhealthdata.dk, som vi præsenterede som et af løsningsforslagene fra Data Redder Liv-partnerskabet den 8.maj. Websitet, der skaber overblik over danske sundhedsdata er første version, som stadig udvikles og forbedres. Læge Rune Hasselager glæder sig over den nye portal og ser det som en kæmpe fordel at have overblik over databaserne og ansøgningskravene.
I forbindelse med den nye persondataforordning (GDPR), der trådte i kraft d. 25. maj, har vi opdateret vores privatlivspolitik for at imødekomme de nye krav og informere dig om vores behandling af persondata og dine rettigheder.